Posted by: Rikke | 15. december 2011

Sådan bygger man mennesker

Det går faktisk rigtig godt, den her tek-ting. Det er ikke nemt, men det er heller ikke umuligt.

Jeg bliver udfordret, men ikke mere end jeg kan håndtere, og jeg er faktisk god til det.

Siger min instruktør.

Selv den gas shut down som min kæreste og hans venner har kæmpet så meget med kunne jeg udføre på en rigtig fornuftig måde.

Både han og min kæreste siger, at jeg ligger rigtig godt i vandet og at det ser ret godt ud.

Og det er supergodt at høre – for det føles ikke sådan.

Det føles som at være en fuldstændig nybegynder igen.

Udstyret er uvant (vinge istedet for bcd), det er tungt som et ondt år (dobbelt 10’er istedet for en enkelt 12’er) og jeg ligger på en helt andet måde i vandet og på mine muskler kan jeg mærke, at jeg også bevæger mig på en helt anden måde. Istedet for at glide gennem vandet, føler jeg, at jeg er et lille damptog, der kører op ad en bakke.

Så jeg er øm og jeg er træt, når jeg kommer hjem.

Men jeg er også glad.

Og det skyldes, i bund og grund, at jeg har en rigtig, rigtig god instruktør.

Jeg kan huske, da min kæreste tog sit første tek-kursus. Og kom mere og mere nedbrudt hjem og kun bestod fordi han fik en ekstra dag til at træne i, eller hvordan nogen af vores venner tog deres kursus og var de eneste der bestod. Og det kun fordi de havde været ude og træne forud for kurset, så de var fuldstændig inde i øvelserne.

Kursus som egentligt ikke lærte folk så meget, og som til gengæld virkelig baskede folks selvtillid.

For mig er det omvendt.

Hver dag jeg kommer hjem, er det med lidt mere selvtillid og meget mere kunnen. Og ja, jeg laver fejl, men jeg lærer af dem og det går bedre og bedre.

Jeg har en instruktør der er 23 år gammel. En instruktør, der var 11 år gammel da jeg lærte at dykke. En instruktør, jeg praktisk taget kunne være mor til … endda uden at være kommet i “de unge mødre”.

Kort sagt: min instruktør, er rigtig ung.

Og han sparker så meget røv.

Både i sin egen dykning, men også i sin omgang med sine elever, sin dykkerfilosofi, sine pædagogiske evner. Stille og roligt bygger han folk op – og jeg er ret sikker på, at han får meget bedre dykkere ud af sine kurser, end så mange hardcore-tekgutter-jeg-skal-gi-dig-ska-jeg-instruktører gør.

Jeg er bare så glad for at jeg tog det her kursus hernede og på lige det her sted.

Reklamer

Responses

  1. Hej Rikke, det er jo fantastisk, bare gå til den!

  2. Der er sgu sket noget med dig. Godt, godt, godt!

  3. Godt gået,kan du nu se at det er rigtigt hvad jeg siger,når jeg siger at du har udviklet dig i det forløbne år.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: