Posted by: Rikke | 22. december 2011

Service og hensyntagen

I dag var jeg i Dahab med min dejlige veninde, som er hernede på besøg.

Vi havde holdt en rimelig “aktiv ferie” sammen siden mandag, med både pilates og dykning og nu skulle vi have en mere afslappende eftermiddag, så en tur til Dahab og byens noget roligere hjerteslag stod på programmet.

Efter en morgen med killer-pilates først, forstås.

Byen viste sig som altid fra sin fredsommelige side og vi fik set, snakket og slappet af, en lille lur på en af sofaerne på Yalla-Yalla bar blev det da også til. For en enkel en af selskabet.

Frokosten var naturligvis thai og det var som sædvanligt lækkert.

Min kæreste havde bedt om take-away, men da restauranten først åbnede kl. 18.00 og vi egentligt havde planlagt at lægge kursen hjemad ved en 17-tiden, kunne det ikke umiddelbart lykkedes … det endte dog med at vi besluttede, at tage en ekstra time i byen, sms’ede til vores chauffør om de ændrede planer og da det var helt ok med ham, fik vi bestilt en række lækre retter til aften.

Aftalen var egentligt at restauranten bare skulle lave maden til frokost, køle den ned og så give den til os, når de åbnede til aftenserveringen. Den ene af damerne var noget bekymret over anordningen, da thaimad – som hun fortalte, skal spises frisk fra gryderne og ikke har godt af at blive nedkølet og opvarmet.

Men jeg fortalte hende at for os, der var hungrende var opvarmet thaimad bedre – endda meget bedre – en slet ingen mad og aftalen var så at 17.50 kunne vi hente maden og dernæst begive os hjemad.

17.45 kan vi se at der er lys i restauranten og vi går op for at hente maden.

Og der står begge kokke og er i fuld gang med at lave mad til os.

De er simpelthen kommet tidligere ind, for at sikre at vi får frisk mad. Og efter et par minutter kan vi tage maden med os. Efter mange instrukser om hvordan noget skal blandes for, at tingene ikke skulle smatte sammen.

Super service og super omtanke.

Det kom helt uventet, at der blev tænkt så meget på os og vores behov – også når det ikke engang kunne betragtes som en kæmpe ordre eller noget.

En brøkdel af den omtanke kunne vi så godt have tænkt os på vejen hjem, hvor chaufføren kørte 120+, mens han læste telefonnumre op fra skærmen af sin telefon og/eller snakkede med en eller anden 0g/eller blæste fuld op for rimelig rædselsfuldt musik.

Det sidste kan man på et eller andet plan leve med, ligesom man også efter en tid holder op med at kunne lugte og acceptere at man hele tiden kan smage, den mængde lugtevand han har hældt over sig.

Men at køre pissestærkt, på bældravende sort vej, mens man har hele sin opmærksomhed rettet mod sin telefon, er bare ikke rigtig rart for passagerene. Eller sikkert for nogen af dem i bilen.

Vi sagde på et tidspunkt til ham, at vi gerne så at han trak ind til siden og ringede færdigt … men det var ikke nødvendigt sagde han og efter et par forsøg mere, gav vi op og lagde vores hjerte i vores hænder og håbede på det bedste.

Og det gik jo også, og selvom der er over 100 km mellem Dahab og Sharm, så var maden stadig varm da vi kom hjem.

Men der er ingen tvivl om hvor vi oplevede den bedste service og hensyntagen – og hvor jeg helst vil lægge fremtidig forretning.

Reklamer

Responses

  1. Egyptisk trafik afvikling er bare et kapitel for sig. Selv Indien kan ikke hamle op med spændingsniveauet…

    Det lyder rigtig skønt med veninde besøg. Det må være dejligt at dele nogle af jeres oplevelser med venner, så når i engang kommer tilbage til Danmark, har nogle fælles reference rammer at mindes.

  2. Det er nemlig skønt med hjemligt besøg … og ja, både mens det sker og som livsvidne når vi er tilbage i hverdagen. Nye øjne ser også andre ting, end dem der har set på det hele i næsten et år.

    Kan jeg se … og høre 🙂

    Og ja, egyptisk trafik og chauffører er et kapitel for sig selv.

    Eller måske en hel bog.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: