Posted by: Rikke | 11. januar 2012

Begyndelsen til enden

Så er der booket billet hjem!

Vi er stadig småsløje og ingen af os kan dykke. Min kæreste får på lørdag at vide om det er mere langvarrigt eller ej og jeg går ud fra, at jeg selv ville kunne komme i vandet om et par dage, men føler mig egentligt ret “uddykket” som det er.

Med det i mente og en melding fra dem der bor i vores lejlighed, om at de godt kan flytte ud før tid, blev beslutningen taget og billetterne hjem (endeligt) bestilt og vi lander i Cph den 25. januar 2012.

Der var 2-3 billetter tilbage på de fleste af de afgange vi var inde og kigge på, så det var ved at være på et hængende hår at vi kunne komme hjem.

Grunden til at vi har været så langsomme til at få bestilt billetter, til en hjemkomst som vi sådan set har kendt til i nærmest et år, har skyldtes denne her kat.

Vi rejser nemlig med EgyptAir hjem. De har en fornuftig pris og så kan man have 2×23 kg med sig, hvilket er et stor issue for sådan nogen bagagetunge mennesker som os. Man må gerne have kæledyr med på deres fly, skriver de på deres hjemmeside. Bare ikke på Boing 737.

Og de eneste fly, der flyver direkte til Cph er Boing 737.

Derfor har vi været ude i noget med, at skulle vi selv have hende med, måtte vi over et af nabolandene og derefter til København og dermed ude i noget der hedder 3-4 flyskift og 16-18 timers transport.

Hvilket ikke er fuldstændigt optimalt med et mere eller mindre bedøvet kæledyr.

I et stille desperat håb om at informationerne på hjemmesiden ikke var opdateret, var vi så ude og snakke med EgyptAirs kontor i Sharm og efterfølgende i dialog med EgyptAirs hotline i går.

Der fik vi samstemmende at vide, at de ikke ville være noget problem at tage katten med i flyet, så længe den opfyldte kravene til at have den med i kabinen!

Ingen af dem kunne dog forklare, eller forholde sig til, at det ikke er det der står på hjemmesiden. Vi har skrevet til EgyptAir for at få det endeligt bekræftet, ligesom vi bruger alle andre tænkelige (og utænkelige) kanaler for at få det bekræftet.

Både på kontoret og på deres hotline var de meget specifikke med hvad det kostede at have kræet med om bord, og vi håber i vores stille sind, at det her – om ikke andet – så er noget vi kan betale os ud af.

… men åh, at være så tæt på at alting kan gå op i en højere enhed og det så måske alligvel ikke lykkedes er næsten ikke til at holde ud.

 

Reklamer

Responses

  1. Hej Rikke, så der det jo ud til, at det meste er på plads og i orden og så håber vi bare at Hans Jørgen kommer i orden igen.

  2. Kære ,Held og lykke med det hele .Vi glæder os i hvert fald til I er kommet velbeholden til KBH.alle tre.

  3. Håber at alt vil lykkes for jer.

  4. Tak skal I have alle tre 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: