Jeg er en sucker for forår.

Mange af de folk jeg omgiver mig med hernede, angiver vejret som en af hovedårsagerne til at være her.

Og bevar mig vel, sol er da dejligt.

Og når jeg sidder på dækket på en båd, med mørkeblåt hav under mig og lyseblå himmel over mig, der nyder jeg da solen og dens varmede stråler – og glæder mig over livet her og nydelsen i nuet.

Men jeg holder endnu mere af et liv med årstider.

Og jeg vidste på forhånd, at det at leve uden årstiderne, var en af de ting jeg ville komme til at savne.

Og i dag har været en af de dage, hvor jeg har forsøgt at “omstille” mit savn, til en glæde over at jeg kommer til at opleve foråret til næste år – og med at konsolidere min viden om at årstiderne og jeg, vi fungerer som hånd i handske.