Posted by: Rikke | 9. januar 2012

Et mellemspil af ynk og elendighed

Vi skule have været i Cairo nu. Pyramider, museer og måske endda lidt shopping. Noget andet end Sharm, lidt kultur på afslutningen af dette år.

Men vi gik i seng i stedet for.

Ikke på Yoko og Lennon måde, mere noget med snot, lommetørklæder og kollektiv ynk.

Det er slemt nok at være syg, men bedre bliver det ikke af at være syg samtidig med kæresten. Der er seriøst ingen måde jeg kan vinde dér.

Så nu hvor jeg så småt er ved at vende tilbage til overfladen og kan overskue mere end bare mig selv, mit snot og mine dårligdomme, får han det selvfølgelig værre.

Så slemt at vi må se en doktor – som ender med 3 forskellige og en masse medicin og en tid en til en scanning i overmorgen.

Bihulebetændelse – og da det er anden gang indenfor 14 dage, en tilsnigende risiko for at udvikle kronisk bihulebetændelse. En nærmere dom forventes at kunne afsiges i overmorgen.

Bihulebetændelse og dykning er ikke to ting der spiller sammen. Og da han var syg sidst, og kom for hurtigt i vandet kom straffen rimelig hurtig. Blod i masken og hovedpine efter 1. dyk, flere gange næseblod efter andet dyk og 14 dages dykning med pressen i bihulerne.

I forbindelse med denne her forkølelse og vi så været ude i noget med at presset i bihulerne blev så stort, at han begyndte at få synsforstyrelser oveni hovedpinen.

Så det er ikke helt til at spøge med, specielt når man lever af at dykke.

Planen var at vi skulle være hjemme den 1. februar – billetterne er dog endnu ikke bestilt, da et puslespil med hjemtransport af en kat, ikke har ville lægges færdigt.

Men hvis min kæreste ender med ikke at kunne dykke i den nærmere fremtid, kan jeg forstå på ham, at han rigtig, rigtig gerne vil hjem.

Så lige nu skal jeg igang med at kaste nogen livliner mod moderlandet for at se om vi eventuelt kan få stykket en tilværelse sammen derhjemme, hvis vi kommer hjem før tid … uden noget sted at bo, inklusiv en kat – og uden noget varmt tøj.

 


Kommentarer

  1. Held og lykke med det hele – lidt varmt tøj skal vi ihvertfald nok kunne skaffe sammen til jer 🙂

    • Tak skal du have og tak for tilbudet – det ser dog heldigvis ud til at vi ender med at kunne få tingene til at mødes … herunder at vi vil kunne få adgang til vores lejlighed og dermed også det varme tøk

  2. Ja de der livstruende mandesygdomme er ikke til at spøge med. Håber det går bedre og at I snart er raske igen.

    • Vi har det bedre, men ingen af os er raske nok til at dykke endnu – så vi er ved at arrangere en tidligere hjemrejse nu.

  3. […] et år siden – denne her tid i januar 2012 var jeg syg og elendig og lå og pev i min seng i Sharm – og jeg glædede mig til at komme hjem. Hjem til Danmark, til mit liv som jeg kendte det og de […]


Skriv en kommentar

Kategorier