Begavelse i firdobbelt forstand

Min mor landede i nat – så her til morgen hentede jeg hende ned til en gang morgenmad og tur i solen og pølen heroppe.

Men jeg hentede ikke kun hende – for med sig havde hun gaver. Ikke bare fra sig selv, men også fra min søster og sørme også fra en af vores venner.

Og jeg fik alt hvad jeg ønskede mig og mere til endda:

Min mor kom med strikkepinde og hæklenåle, så jeg kan strikke mig en filtet taske til computeren, med lakridser til den søde tand, med frisk gær og lækkert mel til brødet, med creme til de røde lår og med en cd-rom så jeg kan begynde at gøre mig mere forståelig hernede.

Min søster sendte redningshjælp til mine hænder og flækkede negle og den længe ventede kopattesalve til de revnede hæle og fødder, samt lækkert ølandshvede til brødet og mine all-time yndlingslakridser.

Og blandt de dykkerting, som en af vores venner skulle hente hos vores yndlings dykkerpusher, lå det foruden en erstatning for min tabte lomme, og de dimser HJ havde bestilt, en bog om- og af vores begges yndlingskok … jeg tror det er en gave fra vores ven, men jeg har ikke hørt noget om det, og der var heller ingen besked med.

Der var også et kort fra et kursus HJ havde bestået og som vores “postmand” derhjemme havde sikret sig at vi kunne få herned, ved at smide det forbi min søster.

Udover at jeg bliver glad for de konkrete ting som min mor, søster og den ukendte giver har sendt herned, så bliver jeg endnu mere glad for tanken om, at nogen har brugt tid og energi på at tænke på hvad der vil glæde os, købe og pakke det sammen og få det sendt herned.

Og det varmer på denne smukke dag, hvor min mor lige tager en morfar (eller mormor i det her tilfælde) ovenpå vores seng og jeg lige få sat disse ord sammen.

Og jeg føler mig yderst begavet med mennesker jeg holder af.